– ven eller fjende?
Evnen til at tænke
Jeg tror, de fleste af os er glade for evnen til at tænke os om. Det er jo hele forudsætningen for, at vi kan fungere på bedst mulig vis. Vi lever desuden i et videnssamfund, hvor det selvsagt er vigtigt at kunne tænke, reflektere, være innovativ og skabe ny viden. Så det at kunne tænke er helt afgørende – på flere fronter.
Bagsiden af medaljen
Det er, når tænkningen bliver til tankemylder og overtænkning, at vi møder bagsiden af medaljen. Det der kan være lidt ufedt, uden vi måske helt kan sætte en finger på det. Tusind tanker der cykler rundt i hovedet, og som vi næsten ikke kan finde hoved og hale i. Hjernen kommer på overarbejde.
Hvad er tanker egentlig?
Først og fremmest så er tanker, noget vi HAR. Det er ikke noget, vi ER. Det kan vi indimellem forledes til at tro, fordi de bliver så presserende – og styrende (hvis vi lader dem). Men tanker er noget, vi HAR, og vi kan vælge bare at observere dem – og lade dem strømme igennem os. Uden at føle os nødsaget til at handle eller tage stilling. Tanker er forslag – det er ikke noget, vi skal reagere på. Er det ikke befriende?
Tanker og virkelighed
Som mennesker har vi generelt mange tanker (mellem 50.000 og 60.000 i døgnet) – om fortid, fremtid, bekymringer, håb, frygt, hvad vi synes om og ikke synes om… Og vi har et stort behov for forklaringer. Hvis der ikke er en forklaring, fylder vi hullerne ud og skaber én. Og den husker vi som virkelighed bagefter. Det er i virkeligheden en tolkning og ikke som sådan virkelighed. Forklaringen er som oftest ikke helt forkert, men den er nok heller ikke hele sandheden.
Efterfølgende har vi en tendens til at opdage det, der bekræfter historien/forklaringen (om egne evner, hvordan andre er, hvad andre tænker…). Nogle gange kan det derfor være fint bare at acceptere, at der ikke altid er en forklaring. Og så kan det være hensigtsmæssigt at spørge sig selv, om tankerne er brugbare. Kan og vil jeg handle på den her tanke? Hvis ja, gør det. Hvis ikke, giv slip. Og hvis du beslutter at give slip, så undlad at starte forfra, hvis tanken kommer igen. Det sker nemlig ofte, idet tankerne har det med at køre i ring.
Tanker og stress
Hvis du har mange bekymringstanker, så vær opmærksom på, at de kan sætte gang i en stressrespons, der er præcis lige så ægte, som hvis du rent faktisk stod i situationen. Så når du tænker ’Hvad nu hvis jeg bliver fyret?’, ’Kan jeg nå det hele?’, ’Synes min chef, jeg er utilstrækkelig?’. Så tror hjernen, at du er i den situation, du tænker på, og den ryger direkte i ’det røde felt’.
Så hvis du konstant (over)tænker og bekymrer dig, så er hjernen hele tiden på arbejde, og du vil føle dig træt og uden overskud. Så giv dig selv nogle hjernepauser, og vælg tankerne til og fra, så du ikke bruger for meget tid på bekymring og overtænkning. Vi må selvfølgelig gerne både bekymre os og tænke, men hvis vi gør det non-stop og hele tiden, bliver vi overbelastet, og vores ressourcer bruges forkert.
En lille øvelse
Som en lille øvelse kan du prøve at være opmærksom på, om du har særlige tanker, der dominerer (bekymringer, en kritisk stemme, en der altid ). Lær dem lidt at kende – lyt, accepter, vælg. Du kan også sidde og bare observere tankerne – uden at forholde dig til dem. Eller skrive tankerne ned og gemme dem til en tanke/bekymringstime. Måske er de så slet ikke relevante, når du tager dem frem igen.