Hvad er stress?
Hvad er stress?
Helt overordnet er stress en meget basal overlevelsesmekanisme, som gør kroppen klar til at yde noget ekstra. Det er som udgangspunkt ikke farligt. Tværtimod hjælper biologien os til bedre at kunne klare en oplevet presset eller truende situation. Men hvis vi for længe er i overlevelsestilstand, uden at vi får restitueret, så kan vi alle blive alvorligt stressede. Her er det vigtigt, at vi tager det alvorligt og sætter ind hurtigt.
Jo hurtigere du får hjælp, jo bedre
Alvorlig stress har en række følgevirkninger, og kan i værste fald føre til overbelastning eller et egentligt stresssammenbrud, hvor krop eller psyke siger stop.
Jo hurtigere du får hjælp, jo hurtigere kommer du af med din stress.
Symptomer på stress
Hvis du føler dig meget stresset, eller hvis andre siger, at du virker meget stresset, så er du det nok. Du kan starte med at tage et kig her. Kan du genkende nogle af disse tegn/symptomer?
- Tankemylder
- Uro i kroppen
- Knugen i maven eller brystet
- Dårlig søvn
- Indre modstand
- Irritabel
- Lettere til tårer
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Ubeslutsomhed
- Mindre social
- Aggressiv
- Øget brug af stimulanser
- Forværring af eksisterende sygdom
Tag en gratis stresstest her
Det kan være, at du genkender det hele, men det er langt fra sikkert. Hvis du er i tvivl, kan du evt. tage en gratis stresstest her:
Årsager til stress
Der kan være flere årsager til stress. I 50% af tilfældene kommer stress af ydre omstændigheder: stort pres, mange ændringer, værdikonflikter, oplevet travlhed, sygdom, skilsmisse. Og i 50% af tilfældene kommer stress af egne tanker: bekymringer, ’jeg bør/jeg skal’, ’de andre tænker og synes nok’.
Ofte er stress ikke udløst af en enkelt ting. Det er ofte en kombination af mange små stressårsager, der måske er blevet skubbet væk i lang tid. Det er vigtigt at finde frem til årsagerne. Hvis vi ikke kender dem, er det rigtig svært at gøre noget for at forebygge og håndtere stress.
Lad mig hjælpe dig!